Skab balance og harmoni i din krop
Mange af os stiller høje krav til os selv og oplever, at vores omgivelser gør det samme. Men hvordan reagerer vi, når forventningerne bliver for mange? Hvordan giver vi egentlig os selv de bedste forudsætninger for at kunne modstå den stress og uro, som vi kan møde på vores vej gennem livet?
Plej dig selv og din krop
For at opnå balance i både krop og sind, er det vigtigt at du helt grundlæggende har det godt. Din krop skal fyldes med den rigtige næring og masser af væske, for at kunne fungere optimalt fra dag til dag. Derudover er det vigtigt, at du lærer at prioritere dig selv.
De færreste kan være der for andre, hvis de ikke først og fremmest kan være der for sig selv. Find dig en hobby, som du elsker at bruge tid på, og giv dig selv lov til at koble fra og bare gøre noget for din egen skyld.
Dyrk den indre ro
Når kroppen er i en konstant stresset tilstand, begynder det at have en negativ effekt på vores velvære. Derfor er det vigtigt at kunne finde ind i sig selv, og dyrke den indre ro, der kan få os ned i gear og give os mere overskud. Dette kan gøres på flere måder.
Nogle finder måske ro ved at løfte tunge vægte i et træningscenter, eller ved at gå lange ture i naturen. Andre finder ro gennem spiritualitet og mindfulness. Sidstnævnte egner sig særligt godt til folk, der oplever at have svært ved at være til stede her og nu.
Gennem bl.a. meditation, healing, zoneterapi og energimassage, bliver du mere bevidst om din krop og dine tanker. Du lærer at få styr på din vejrtrækning og får flere andre værktøjer, som du kan bruge til at komme ned i gear og være mere til stede.
Læs også artikler på nogle af vores svenske sider: