Pryd dig med Danmarks nationalblomst!
En af de allermest udbredte smykkeserier i det ganske danske land er “Marguerit”-smykkerne, oprindeligt designet hos den folkekære smykkesmed Georg Jensen – og det er mere end forståeligt!
Margueritten er faktisk Danmarks nationalblomst – måske kender du “Margueritruten”? En rute, der hvis følges vil lade dig opleve landets smukkeste sider; naturskønne områder samt seværdigheder og attraktioner af mindre skala.
Du har måske også set, at vores dronning ofte bærer disse smykker? Margueritbrochen, der var det allerførste stykke i smykkeserien, blev fremstillet til minde om kronprinsesse Margaretha, Dronning Ingrids mor, der døde i 1920 – i en alder af kun 38 – og i familien blev kaldt det engelske ord for “marguerit”, nemlig “Daisy”. Vor tids dronning, Margrethe den anden, er opkaldt efter mormoderen – og har ligeledes arvet kælenavnet og kærligheden til smykket.
Blomsten er med sine hvide blade og sin gule knop simpel, yndig og stilig, og den vil med sin renhed tiltale de fleste piger og kvinder, ligesom den er bærer af både tradition og nationalfølelse. Derfor kan smykkernes popularitet vel næppe undre nogen.
Hos fangels.dk finder du et bredt udvalg af marguerit smykker. I sortimentet er naturligvis de helt originale, men der fortolkes og udvikles kontinuerligt på designet, så du hele tiden kan finde nye varianter.
En af nyhederne er halskæden “Marguerit Collier” fra Lund Copenhagen med en 11 mm marguerit i toppen. Hængende ved blomsten er en forgyldt nøgle, hvis symbolik spænder vidt. Der medfølger en kæde på 80 centimeter, denne er ligeledes forgyldt. En sådan kæde er en sikker vinder hvis du mangler en gave til én, du har kær – hvad enten det er det første margueritsmykke eller en tilføjelse til samlingen.
Hos fangels.dk sparer du altid 10% af købsprisen når du shopper online, men du kan naturligvis også vælge at besøge den fysiske butik, og du kan altid tage kontakt ved spørgsmål eller mangel på inspiration.