Frigør din krop og din sjæl med yoga

Blandt de trends, der har vundet størst indpas inden for såvel motion som velvære i det nye årtusind, er yoga. Og dette er ikke uden grund. Yoga falder nemlig helt i tråd med den nye strømning, som handler om wellness og mindfulness – og ikke kun fitness – når vi skal dyrke vores krop. En tendens, som handler om, at det er vigtigt at få sjælen med på rejsen. Flere og flere mennesker foretrækker den sindige og på samme tid udfordrende yoga frem for at pumpe jern i et motionscenter, eller løbe formålsløst rundt i jagten på den perfekte krop.

Yoga – for både krop og sjæl

Når et stigende antal motionister vender sig mod yoga som motionsform, skyldes det dels den ovennævnte mindfulness bølge. Det skyldes også en øget opmærksomhed på, at ikke al motion nødvendigvis er lige sund. Faktisk peger flere undersøgelser på, at den altfortærende stress, som mange mennesker lider af, ikke bekæmpes ved aggressiv high impact træning. Det høje tempo og den hårde belastning får tvært imod kroppen til at udløse endnu flere stress hormoner, hvilket bidrager til den opslidende tilstand, og faktisk gør os endnu mere syge. Helt modsat forholder det sig med yoga. Når du dyrker yoga, falder din puls, og dit blodtryk stabiliserer sig. Yoga foregår i høj grad i åndedrættets tempo, og ved at holde sit fokus på vejrtrækningen, kan man – så at sige – berolige kroppen. De lange stræk medfører øget velvære i kroppen, da musklerne afspændes, og endorfiner – det såkaldte velværehormon – udløses. Mekanismen er lidt den samme som ved en vellykket massage. Yoga masserer din krop og dit sind indefra. Med en times ugentlig yoga skaber du et totalt frirum, så du kan komme ned i gear efter en hektisk arbejdsdag, og ikke behøver at tænke på andet end at trække vejret rigtigt. Du kan tilmelde dig den velgørende yoga hos https://www.joga.dk/